Når spisning blive en udfordring - 

 - hvordan skal vi forstår det og hvilke sammenhænge

    kan der være?

At være særligt sensitiv kan også betyde, at du er påvirkelig overfor den mad du spiser, strukturen i mad og måden du sanser mad på.

Både børn og voksne kan opleve mad, måltider og spisning som en meget stor udfordring. For nogle er problemerne så store, at de tenderer til egentlige spiseforstyrrelser. Hos andre kan der være spiseproblemer der er mulige at forbrygge udvikler sig til egentlige spiseforstyrrelser.

Årsagerne kan være mange:

Fx. ubehag ved berøring på tungen eller i munden, synke, mundmotoriske udfordringer, refluks, sensitivitet i forhold til lugt eller smag, ganespalte eller andre sansemotoriske problemstillinger. Det kan også handle om overstimulering på flere måde samt der kan være fordøjelses problemer. Fælles for dem alle er, at du bliver forhindret i at spise på normal vis, hvilket på sigt kan komme sig til udtryk med problemer både fysisk og psykisk. Står det på længe nok, kan det også give sociale problemer.

Uregelmæssig spisning, underspisning, overspisning, kompenserende adfærd eller undgåelse af visse fødevaregruppe kan give mangeltilstande, manglende energi

samt fysisk og psykisk ubehag.

Symptomer på ustabil energitilførsel:

Sulten

let til tårer

Vrede

Indre uro, der kan være svær at forklare

Angst

Trang til sødt

Hovedpine

Ubehag hvis et måltid springes over

Kvalme eller madlede om morgenen

Træthed

Søvnproblemer

Kolde hænder og/eller fødder

Rysten

Svedig

Bleg

Svimmel og synsforstyrrelser

Nedtrykthed og dårligt humør

Manglende koncentration

Irritabel - humørsyg

Dårlig hukommelse

Så når disse reaktioner melder sig, er det vigtigt at spørge sig selv – hvornår har jeg sidst spist? Og hvad har jeg spist?. For handler det i virkeligheden om, at der mangler mad?

Spiser jeg tilstrækkeligt mange måltider, så min energitilførsel er stabilt og min hjerne fungere bedre?

Det er også vigtigt at kigge på spisesituationen:

Er stemningen god og afslappet

Er der uro omkring jer – er fjernsynet, radioen eller musikanlægget tændt

Er børn og voksne trætte eller overstimuleret af dagens oplevelser

Har vi travlt

Artikel om Særlig sensitivitet og spiseproblemer.

Det er vigtigt at skabe gode vaner omkring spisning, det giver de bedste vilkår for at spise nok, smage nye ting, mærke kroppens naturlige sult- og mæthedsrespons,

I Tidsskrift for psykoterapi, forår 2014 blev der bragt følgende artikel af Louise Winther.  Jeg synes artiklen beskriver rigtig godt og med flere vinkler på, hvorfor særlig sensitive kan have- eller udvikle spiseproblemer .

”Går særlig sensitivitet og spiseforstyrrelser hånd i hånd? Jeg har flere gange oplevet, at voksne klienter med personlighedstrækket særlig sensitivitet fortæller, at de i deres ungdom har lidt af spiseforstyrrelser i større eller mindre grad. Det har fået mig til at fundere over, om der er en sammenhæng mellem særlig sensitivitet og spiseproblemer. Denne antagelse finder jeg i vid udstrækning støtte for hos den canadiske psykolog Peggy ClaudePierre, der er forfatter til bogen ”Spiseforstyrrelsernes hemmelige sprog”.

Claude-Pierre skriver, at unge med stor følsomhed, uselviskhed, sensibilitet og evne til at sanse ofte føler sig anderledes end andre. For nogle af de unge bliver forkerthedsfølelsen en tilstand, som de ikke lærer at håndtere gennem deres opvækst. Claude-Pierre benævner tilstanden ”den bekræftede negativitetstilstand”.

Når jeg læser hendes definition af tilstanden, er der forbløffende mange lighedstræk med personlighedstrækket ”særlig sensitivitet”. Jeg mener, man kan se særlig sensitivitet  som en stor delmængde af Claude-Pierres ”bekræftede negativitetstilstand.” Hvis man forestiller sig et ungt menneske, som registrerer andres behov, før de andre selv gør det, og som bekymrer sig om alt; om regnskovens udryddelse, om den smeltende indlandsis, om den hjemløse, der sover på bænken, og om solsorten med den brækkede vinge, så er der nok tale om et særligt sensitivt menneske. Hvis hun (eller han) ikke bliver anerkendt for sin følsomhed, og hvis ingen fortæller, at alverdens lidelser ikke er hendes ansvar, kan hun føle sig magtesløs og helt alene med disse sider af sig selv. Når hun prøver at fortælle andre om sine kvaler, kan hun opleve at blive kaldt overfølsom, og måske får hun det ”gode” råd at tænke mindre over tingene. Det får hende til at føle sig endnu mere forkert, svag og ude af kontrol, og så er det nærliggende at begynde at kontrollere noget, hun faktisk kan styre, nemlig sit fødeindtag. Hvis den unge oven i købet møder belastninger i familien, bliver hun psykisk mere påvirket af problemerne, end andre ville blive (alt andet lige), idet sensitive er mere sårbare end andre og bearbejder smertefulde oplevelser mere dybt. Hvis f.eks. far og mor råber af hinanden under aftensmaden, kan den unges reaktion enten være at overfylde sig med mad eller at stoppe med at spise. Det er sådan, hun prøver at dulme den ubehagelige stemning. Dette unge menneske kan meget vel være i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Men dårlig stemning ved et måltid er ikke altid en faktor, der behøver være til stede. En kvinde på 32, som er særligt sensitiv, og som har lagt sin egentlige spiseforstyrrelse bag sig, fortalte mig, at hun sjældent får spist den mængde mad, hun faktisk har brug for, når hun spiser sammen med andre i selskabelige sammenhænge. Hun bliver så overstimuleret af samværet, så ”mæt”, om man vil, at der ikke også er plads til (nok) mad. Det er ikke svært at forestille sig, hvad der sker for den særligt sensitive, som konstant er overstimuleret. Jeg er klar over, at mange andre faktorer har betydning for, om et menneske udvikler en spiseforstyrrelse. Sensitiviteten er blot én af mange brikker i et komplekst puslespil. Men jeg håber, mine tanker kan være til inspiration for andre psykoterapeuter.”

Af: Psykoterapeut Louise Winther, 2014