Når spisning bliver en udfordring
At være særligt sensitiv kan betyde, at man reagerer stærkt på madens konsistens, smag, lugt og den måde, måltider sanses på. Både børn, unge og voksne kan derfor opleve spisning som udfordrende, og for nogle kan det udvikle sig til egentlige spiseproblemer eller spiseforstyrrelser.
Sansemotoriske, udfordringer i mund og svælg, refluks, fordøjelsesproblemer, overstimulering eller ubehag ved bestemte smage og lugte.
Fælles for disse årsager er, at det kan forhindre en naturlig og regelmæssig spisning, hvilket over tid kan føre til både fysiske, psykiske og sociale problemer.
Uregelmæssig spisning, under- eller overspisning, undgåelse af fødevaregrupper eller kompenserende adfærd kan give energimangel og vise sig som fx irritabilitet, uro, angst, træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og søvnproblemer.
Forskning og klinisk erfaring peger på, at særlig sensitive kan være mere sårbare over for spiseproblemer, især hvis deres følsomhed ikke bliver anerkendt.
Kontrol over mad kan blive
en måde at håndtere indre uro og følelsen af
forkerthed på.
En stabil energitilførsel er afgørende for både krop og hjerne.
Når symptomerne opstår, er det vigtigt at spørge dig selv:
- Hvornår har jeg sidst spist?
– Har jeg spist nok?
Spisesituationen har en vigtig betydning:
Stemning, ro, træthed, overstimulering og tidspres kan påvirke, hvor meget og hvordan vi spiser.
Det er vigtigt at skabe trygge og gode rammer omkring måltider. Det giver de bedste forudsætninger for at spise tilstrækkeligt, lytte til kroppens sult- og mæthedssignaler og forebygge udvikling af spiseproblemer.
