Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser – når mad og krop kommer til at fylde for meget

For nogle mennesker bliver forholdet til mad og krop meget komplekst. Tanker om, hvad man bør spise, hvordan kroppen burde se ud, eller hvordan man “gør det rigtigt”, kan begynde at fylde så meget, at glæde, spontanitet og ro træder i baggrunden.

Nogle udvikler en egentlig spiseforstyrrelse og forsøger at leve med stramme regler, dårlig samvittighed eller en konstant indre dialog om mad og krop




Hvornår er der tale om en spiseforstyrrelse?

Der findes ikke én rigtig måde at have en spiseforstyrrelse på. For nogle handler det om at spise for lidt, for andre om overspisning, opkast, overdreven træning eller et meget kontrolleret og angstfyldt forhold til “sundhed”.


Fælles er, at mad, krop og vægt kommer til at styre tanker, følelser og handlinger – og at det begynder at begrænse livet.


Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit forhold til mad og krop er blevet problematisk, så kan du læse mere under “Tegn på spiseforstyrrelse” 





Du er også velkommen til at skrive til mig via kontaktformularen.for en uforpligtende samtale. 

Spiseforstyrrelser kan ramme både kvinder og mænd i alle aldre. Udefra virker man velfungerende, ansvarlige og pligtopfyldende – men indeni kæmper man mere, end omgivelserne ser.

I dag ved vi, at spiseforstyrrelser sjældent handler om mad i sig selv – men om forsøg på at håndtere noget, der opleves svært, uoverskueligt eller sårbart.

Kontakt mig på:


Email: kontakt@kroppensklinik.dk

Konsultation


Efter aftale

Følg mig her:

unsplash